Den jomfru gik op på den højeste bjerg
for at skue den brusende hav.
Da så hun et skib komme sejlende frem,
Hvor i tre grever sad.
 
“Du er kommen en time for sildig,
thi i dag står din kæreste brud..”
“Ja hvem skal så være allerkæresten min?
det ved alene Gud..”
 
Så gik han ind i et kammer
for at krølle og kruse sit hår,.
Så sadled’ han op den gangere grå,
red hen til den bryllupsgård.
 
---
og lige som de dansede frem,
da blegnede hendes kind.“
 
”Hvorfor er dine kinder så blege,
som før var så rosende rød?”
“Fordi at falske tunger haver talet til mig
og sagt, at du var død.”
 
”Ja haver falske tunger talet for dig
og sagt, at jeg var død,
så skal det ikke vare om kuns en liden stund,
før du skal se mig død!”
 
Så gik han ind i et kammer
slog døren i låse for sig,
Så satte han sig på forgyldende stol
skrev tvende forskellige brev’.
 
Da brevene vare til ende,
og tiden nærmede sig, //